Jeg er her stadig, denne gang fra Spanien.

Fredag den 19. juli, 2019. 

(Og JA! Jeg ved godt at mit billede kunne vende bedre. Jeg prøver stadig at lære det her WordPress ;-D )

Og mens jeg skrev teksten herunder, havde jeg taget en uge fri fra arbejde for at rejse en tur til Himalaya bjergene. Jeg arbejder som konsulent og lærer i Vejle Kommune, hvor jeg underviser flygtninge med traumer og PTSD. Mit arbejde består af at undervise i dansk, samfund- og kulturforståelse, psykoedukation og traumehåndtering.

Men her godt og vel 8 uger senere sidder jeg i Sydspanien, oppe på et bjerg. Jeg holder ferie med min familie og er et par uger inde i sommerferien – og det er først lige omkring NU at jeg kan sige at rastløshed og kedsomhed er forsvundet som dug for solen. Jeg har haft et heftigt arbejdsår (jeg er voksenunderviser så mine år tælles i skoleår). Og vi har som familien haft et travlt år og oplevet en brydningstid hvor vi har tilbragt mere tid fra hinanden en vanligt. Det er vigtigt for mig, at bloggen ikke bliver en tung pligt, men i stedet noget jeg kan glæde mig til, når jeg har noget på hjertet. Du vil måske som læser opleve lidt uregelmæssigheder og mister måske tålmodigheden med mig.

Jeg håber på tålmod (-:

Laaang rejsedag – landet på min sofa i Spanien.