Parterapi

Parterapi kan være et forebyggende valg, man vælger at prioritere for at pleje et velfungerende parforhold. Det kan være værdifuldt, at man i en hektisk hverdag vælger at mødes i et emotionelt og neutralt “rum” for at synkronisere tanker og følelser. Parterapi kan også være et vigtigt skridt, i et forsøg på at finde hinanden igen. 

Et uhensigtsmæssigt “mønster” i parforholdet er ofte, at parret har store udfordringer med at være i en anerkendende dialog med hinanden.  At man gang på gang havner i en ukonstruktiv og negativ kommunikation, som gør at distancen øges yderligere. Det er naturligt og normalt, at vi i perioder af vores samliv med et andet menneske kan opleve at vi ikke har den samme opmærksomhed på hinanden, som tidligere. Eller at vi oplever forskellige former for udfordringer, der kan handle om –  livsprioriteringer, børneopdragelse, seksuelle behov eller mangel på energi og lyst til at være sammen. Mit arbejde som parterapeut, er at guide jer i at skærpe jeres opmærksomhed. På jer som par, på jer som individer og i jeres relation til hinanden.

Parterapi
Parterapi: 1200,- kr. for 90 minutter